Lejrens historie

... krudt og kugler

Med opførelsen af Vestvolden i 1890'erne kom soldaterne for alvor til Avedøre. De marcherede ind i Avedøre om morgenen og vendte hjem igen til Ejby-lejren om aftenen.   Den lange daglige march blev i længden uholdbar, og i august 1896 anlagde forsvaret den første militærlejr, Paradislejren.
Det var en teltlejr, der kun skulle anvendes til sommerbrug, men også om sommeren kan det regne ganske meget, så den interimistiske lejr var ikke sjældent et pløre. Paradislejren lå mellem den vestligste del af Avedøre Stationsby og Vestvolden.   Vestvolden, som skulle beskytte København mod en militær fjende, var alle tiders største danske anlægsarbejde. Op mod 20% af statsbudgettet gik i en årrække til projektet!
Alligevel konstaterede man, at forsvarsanlægget var forældet allerede ti år efter, at det var færdigt.   En ny hærlov dannede i 1909 baggrund for opførelsen af Avedørelejren. Loven krævede en større hærstyrke på Sjælland. Den skulle trænes i fire nye uddannelseslejre, og én af disse lejre blev Avedørelejren.   Lejren blev opført i årene fra 1911 til 1913, og undervejs blev byggeriet forsinket af en del arbejdsnedlæggelser.

Arkitekt Helge Møller havde tegnet et anlæg, som var inspireret af Kastellet i København. Et tilstræbt symmetrisk anlæg centreret omkring den centrale alarmplads. I en lidt nationalromantisk stilblanding skabte han en række bygninger, som i dag lyser af kvalitet fra badeanstalt og smedie til officersmesse og infirmeri. Lejren blev bygget til at rumme en bataljon af fire kompagnier, hvert med 112 menige og tilhørende officerer. Fra Første Verdenskrig Under den 1. Verdenskrig, hvor Københavns Befæstning blev bemandet med 64.000 mand, var Avedørelejren og Paradislejren fyldt til bristepunktet. I den periode blev lejren udstyret med elektrisk lys. Det var også i disse år, Avedørelejrens øvelsesplads blev omdannet til Avedøre Flyveplads, som fortsat eksisterer.   Paradislejren fortsatte sin eksistens til op i 1930'erne i en blandet anvendelse som husvildeboliger, sommerlejr for børn og magasin for artilleriet.   I begyndelsen af 1920'erne overgik Avedørelejren fra fæstningsartilleriet til feltartilleriet, og her var Avedørelejren blandt de første artillerienheder, der blev motoriseret. Eterfølgende blev Avedøreafdelingen sammenlagt med 1. Artilleriregiment.     Fra Anden Verdenskrig Den 9. april 1940 kl 06.40 modtog artilleriregimentet meddelelse om, at „efter regeringens ordre må der ikke ydes modstand mod de tyske tropper". Da den meddelelse nåede Avedøre, var det for sent. Man havde åbnet ild mod et tysk fly, og ilden var blevet besvaret. Senere i april blev Avedørelejren rømmet, og tyskerne rykkede ind.   Efter Befrielsen overtog artilleriet igen lejren, og senere i 1950'erne blev Avedørelejren hjemsted for de første danske raketstyrker.   I begyndelsen af 1960'erne blev det besluttet, at lejren skulle rømmes, men det varede endnu over tredive år, før det blev effektueret. I den mellemliggende tid var Avedørelejren ramme om militærpolitiuddannelse, militær køreskole og mekanikeruddannelse.   Da militæret forlod Avedørelejren, efterlod det et flot helstøbt bygningsanlæg, som fortæller historien om forsvarspolitik gennem mere end et århundrede.   I foråret 1999 købte Hvidovre Kommune Avedørelejren – og så begyndte et helt nyt kapitel i lejrens historie...